Velkommen til Skolen på Hovedet

– Læringsuniverser på tværs

Kan man blande billedkunst og geografi? Kan man lære at stave ved at løbe? Kan du lave fem nye formidlingsaktiviteter på to timer? Er du løbet tør for inspiration? Så kan Skolen på Hovedet helt sikkert hjælpe dig!

Inspiration og udvikling – vi vender Skolen på Hovedet

Når vi arbejder på tværs af fag, åbner vi nye døre for læring og forbinder elementerne i børn og unges virkelighedsopfattelse

Skolen på Hovedet arbejder for at sætte fokus på de konkrete aktiviteter og forandringer vi kan gøre i vores formidlingspraksis i målet om at give børn og unge et samlet verdensbillede

For at kunne det udfordrer vi praksis, sætter fag sammen på nye måder og ser hvad der sker, når vi vender Skolen på Hovedet

Skolen på Hovedet laver:

Kurser for undervisere
Forløb for elever
Undervisningsmateriale for forlag mfl.
Se mere under aktiviteter

//Kamilla Holse Palbjørn

Hvem er Skolen på Hovedet?

Kamilla Holse Palbjørn
Stifter og ejer af Skolen på Hovedet

Mit navn er Kamilla Holse Palbjørn og jeg er den strukturerede men kreative hjerne bag Skolen på Hovedet.

Jeg er oprindeligt læreruddannet fra Læreruddannelsen i Aarhus, med en bred linjefagssammensætning og en endnu længere fagerfarings-sammensætning. Det betyder at jeg bevæger mig fra humaniora til naturfag.

Oven på min læreruddannelse er jeg Cand. Mag. i Læring og Forandringsprocesser, hvor jeg undervejs har specialiseret mig i skolekultur, organisationsudvikling og medarbejderudvikling i politisk styrede og pædagogiske organisationer.

Derudover er jeg et menneske med fart på! Jeg har udvikler undervisningsforløb for forlag, lavet læringsdesign i det private, undervist på folkeskoler og holdt oplæg for efterskoleforeningen.

Jeg sætter en ære i at gøre tingene ordentligt og søger at ramme bredt og kvalificeret når vi sammen vender skolen på hovedet. Jeg har en række skræddersyede tilbud, men har du noget du tænker jeg kan hjælpe med, så send endelig en besked – jeg er altid frisk på en udfordring!